Udvandringen til Amerika d. 14. marts 2018

Solen skinnede over Nørholm skole, da formanden for Lokalhistorisk Forening for Frejlev, Nørholm og Sønderholm sogne, Peter Stoffersen, kunne byde de over 50 medlemmer velkommen til aftenens foredrag – Drømmen om Amerika.

Her fortalte Kirsten Arden, lederen af fritidsordningen, dog først lidt om stedet og om de over 100 skoleelever og ca. 35 børnehavebørn, som hver dag nyder det åbne udsyn fra Nørholm skole.


Det samme udsyn var også gældende for den meget veloplagte og levende foredragsholder Henning Bender. Han præsenterede emnet om de tusindvis af danskere, der for mange år siden valgte at udvandre fra Danmark til Amerika. Rejsen var lang, men for tilhørerne føltes foredraget dog aldrig sådant. For med indlagte billeder og historier om folk fra de lokale egne, foregik rejsen og selve det at flytte til en ny verdensdel, som en meget oplevelsesrig affære.

Andre historier