To guldfund ved Aalborg

I efteråret 1963 stod der i Aalborg Amtstidende følgende notits, og Irma Christensen fra Sønderholm fortæller derefter videre på historien.

Kartoffeloptagerske fik 1600-aarig ring med op.

I Aalborgs sydlige og sydvestlige opland er der gjort fine guldfund fra Oldtiden. Paa en mark i Store Restrup fik en kartoffeloptagerske en vægtig, ornamenteret guldring op sammen med nogle kartofler, og i et stort gravfelt i Lundergaarde ved Nøvling har amanuensis Oscar Marseen, Aalborg historiske Museum, fundet to mindre spiralringe af guld.

Fundet ved St. Restrup blev gjort af Irma Andersen, Sønderholm, paa en mark tilhørende Arne Fristrup, som i øvrigt er ivrig amatørarkæolog og medlem af Jysk Arkæologisk Selskabs store Aalborgafdeling.

Der er for et par aar siden afdækket en stengrav fra yngre jernalder faa meter fra stedet, hvor guldringen blev fundet i kartoffelmarken, og der er sandsynlighed for, siger man paa Aalborg Historiske Museum, at ringen, der vejer 62 gram og er rent guld, stammer fra denne grav.

De to mindre ringe lå i det gravfelt fra yngre jernalder (ca. 400 aar efter Kristus), som Oscar Marseen i foraaret og forsommeren har undersøgt paa en mark tilhørende gaardejer Kærsgaard Lundergaarde ved Nøvling. Indtil nu har Marseen afdækket 12 grave. Men der er flere endnu, fortæller han, og udgravningerne vil blive fortsat senere paa aaret.

For alle tre ringe er der det særegne, at de foruden at være smykker ogsaa har været betalingsobjekter. Man kan se, at der er knebet af ved spiralenderne.

For et par aar siden blev der gjort et endnu rigere guldfund i Gl. Hasseris grusgrav, hvor Oscar Marseen i en grav, der ligeledes er fra yngre jernalder, fandt et skelet paa hvis ene haand, der sad en af de pragtfuldeste guldringe, der er fundet i Danmark. Den er 1,6 cm bred og bestaar, ligesom de nye fund, af rent guld. Alle tre ringe er i henhold til danefæ-bestemmelsen afleveret til Nationalmuseet. Men dette har, i anledning af Aalborg Historiske Museums 100 aars jubilæum, udlaant dem til Aalborg, saa de kan komme med paa den store udstilling, museet i næste uge aabner i Aalborghallens foyer.

Irma fortsætter historien:

Jeg har altid haft de her gamle avisudklip og kvitteringer liggende, men sidste år valgte jeg at aflevere det til Arkivet, og med det er denne artikel er blevet til.

Mine forældre og tre søskende stammer oprindelig fra Morrild ved Øster Vrå, men da jeg var tolv år gammel flyttede vi til Nibe. Jeg tænker, det var fordi far skulle arbejde som mejerist i Fællesmejeriet i Lille Algade.

Min mand Villy Holm Andersen og jeg mødtes, og efter få år var vi en familie med fem børn. Det var Asger, Britta, Alice og tvillingerne Per og Poul. Villy stammede fra Sønderholm. Han var bror til Egon Johannes Andersen, der også boede i byen. Egon og Lilly havde børnene Hans, Inger og Birgit. Villy var også bror til Leif Holm Andersen, som var gift med Tove og de boede i Klitgård. De havde børnene Bodil og Henrik, Jens Anker og Benny. I 1961 flyttede vi til Vestervej 28c. Vi købte det af slagter Karl Hansens svigermor, Ane Nielsen, og det var en fin hvidkalket ejendom, og som årene gik fik vi bygget den om, så der var mere plads til os allesammen. Villy arbejdede på Beslagfabrikken i Nibe, og jeg gik derhjemme, men når der skulle samles kartofter, var en veninde Valborg (gift med Niels Østergaard Nielsen) og jeg enige om at tjene lidt ekstra penge hos Bess og Arne Fristrup i St. Restrup på Nibevej 476.

En formiddag, da vi holdt pause, sad vi på vores knæ og snakkede lidt. Jeg roder lidt i jorden og samler en mindre klump jord op, som jeg fornemmer dækker over en ølkapsel. Det er det så ikke, for da jeg får skrabet jorden af, ser vi, det er en guldring. Nu er vi spændte på at fortælle det til Arne Fristrup, og da han kommer for at løsne flere kartofler op, bliver han både glad og overrasket over det flotte fund. Han beder os passe på jorden omkring findestedet, og han fortæller, at ringen temmelig sikkert er sjælden, og at der kan være tale om et Danefæ!

Samme dag kommer Oskar Marceen fra Historisk Museum, og han er naturligvis også imponeret over den sjældne ring. Så da Valborg og jeg så senere cykler gennem Sønderholm by, har rygtet allerede indfanget os, og folk spår os en kæmpe gage i findeløn.

Findelønnen var nu blot 20 kr. og værdien af selve guldet blev anslået til 45 kr., men det var et pænt tilskud til husholdningen, og jeg husker faktisk ikke, hvad beløbet blev brugt til. Vi blev dog inviteret ud til Aalborg Hallens udstilling, hvor Villy deltog. Jeg selv blev derhjemme.

Nysgerrigheden blev alligevel vagt mange år efter, da jeg senere var gift med Frank Christensen, og her besøgte vi en dag museet – i håb om at få ringen at se. Den var imidlertid for længst pakket ned i gemmerne, og det ærgrede os selvfølgelig lidt.

Nu er ringen forhåbentlig stadig i gode hænder og som et efterskrift kan nævnes, at da Bilka åbnede i Skalborg i 1972, var vi mange kvinder, der kom på arbejdsmarkedet. Her var min arbejdsplads i mange år, og det var jeg glad for, og kartoflerne i rækkerne blev taget op af andre kræfter.

Irma Christensen, Nibe