Min tid i Porsheden 1943 – 1959

Krista Lind-Nielsen er født i Pandum ved Vokslev, men hun og hendes familie flyttede, efter en kort periode, til Porsheden.
I artiklen ser hun tilbage på Porsheden inden hun, som nygift, flyttede fra byen. Krista skriver:

Jeg hedder Krista Lind-Nielsen, er født Olesen den 17. april 1938. Min mor hed Kristine (født den 28/11-1899), og far hed Johan Olesen (født den 15/1-1895). De boede fra 1928 på en statsejendom i Pandum.

Vi boede skam godt i Pandum, men da min far var født i Barmer, tæt på Limfjorden, kunne han ikke undvære fjorden, så i 1943 købte de en ejendom beliggende på Porshedevej 19 i Porsheden. Til ejendommen var der således et engstykke, der nåede helt ned til fjorden. Det satte min far stor pris på, for hver aften trak han sine heste herned på græs. Vi tre søstre er alle født i Pandum, og det er: Else, der blev født i 1929, Inger i 1932 og jeg, Krista, i 1938.

Det var jo midt under 2. verdenskrig, vi flyttede til Porsheden, men jeg husker ikke meget fra selve krigen, hvorimod jeg tydeligt husker den 4. maj 1945.

I forbindelse med Brugsforeningen, der lå lige overfor vores hjem, var der en sal, hvor der blev afholdt mange forskellige arrangementer, og denne aften deltog vi, og faktisk hele byen, i et Baptist-møde.  Da mødet var slut, stod Anna Marcussen, som var brugsuddelerens kone og fortalte begejstret: ”Tyskerne har overgivet sig, og Danmark er atter frit!”  Det er en oplevelse, jeg så tydeligt husker.

Jeg gik i skole på Nørholm skole, og vi cyklede til skole om sommeren, men om vinteren var der ofte glat eller masser af sne, og så gik vi til skole. Det var før, der var noget der hed sneplove og saltspredere, så når der var sne, var alle mænd ude at skovle sne og rydde op, så vi kunne komme frem. Om vinteren skøjtede vi, og det foregik på skøjter, der blev spændt fast på vores støvler.

Min far solgte i 1949 en del af grunden fra, som en byggegrund til Marie og Frants Ejdrup. Adressen blev Porshedevej 21, og her byggede de hus og garage, hvorfra de drev vognmandsforretning, den, der i dag hedder Porshedens Vognmandsforretning.

Da Marie og Frants flyttede ind, havde de en søn, der hed Peer, og jeg var ofte barnepige for Peer og senere også for sønnen John. Som 12-årig var jeg således barnepige for Peer og John, der på det tidspunkt kun var 3 uger gammel, første gang, vi var alene. Men det gik rigtig godt, og jeg var barnepige for dem flere gange om ugen. Det var to meget søde og flinke drenge.

På den modsatte side af vejen boede Karen og Annæus Kristensen, Porshedevej 14, de havde fire børn: Jens Henrik Kristensen (som senere blev gift med min søster Else) samt Erik, Krista og Anders. Nabopige Krista og jeg, Krista, var lige gamle, og vi kom rigtigt meget sammen i mange år, også efter vi blev voksne.

Jeg blev konfirmeret i Nørholm kirke den 20. april 1952 og præsten hed Søren Prahl. Vi var syv børn på konfirmationsholdet. Jeg var netop gået ud af skolen den 1. april 1952 som 13-årig, efter syv års skolegang, og så skulle man ud og tjene penge. Jeg havde plads i huset forskellige steder, men vendte tit hjem til Porsheden.

Her var vi mange unge mennesker, og vi var altid samlet hos Larsine og Jørgen Hermansen på Porshedevej 33. De havde en søn, der hed Harry. Vi unge cyklede altid i samlet flok, når vi skulle til bal, og det var som regel i forsamlingshusene i Nørholm eller Sønderholm, eller på Hotel Nibe eller i Skal-pavillonen. Men efterhånden begyndte de unge mænd at få kørekort og bil, og så kunne vi pludseligt komme længere omkring til både Tylstrup, Gjøl, Skørping og Ellidshøj.

Jeg mødte således min kommende mand, Arne Lind-Nielsen, på Ellidshøj Kro en nytårsaften, og efter en tid, blev vi viet i Nørholm Kirke den 1. august 1959. Brylluppet blev holdt hos mor og far i på ejendommen i Porsheden, og der var ca. 100 gæster i et telt på gårdspladsen. Menuen var suppe, flæskesteg og is, hvortil der blev serveret øl og sodavand, mens der til isen blev serveret kirsebærvin. Der var også musik og dans. En meget traditionel fest fra den tid.

Arne og jeg flyttede nu til Flamsted på en lille ejendom med få dyr og lidt jord, og Arne havde derfor også andet arbejde ved siden af vores eget landbrug. Vores søn John født i 1959, og han bor i dag i Frejlev med Merete. I 1964 solgte vi ejendommen og købte en større gård i Mjels, og der fik vi yderligere to sønner nemlig Steen og Gert. Steen bor i dag i Lynge med Linda, mens Gert bor i Mjels med Jette.

I 1973 overtog vi tre søstre ejendommen i Porsheden fra vores forældre, og min far døde desværre året efter, mens min mor Kristine blev boende yderligere et års tid, inden hun flyttede i lejlighed i Vejgaard. Hun flyttede senere på Lundbyesgade Plejehjem, hvor hun døde i 1994.

I 1974 begyndte jeg at arbejde som hjemmehjælper i Svenstrup, og det var i hjemmehjælpens spæde begyndelse. Vi var tyve ansatte og Olga Sørensen fra Frejlev, var leder, og vi arbejdede kun i dagtimerne. Hvis den ældre ikke selv kunne klare at komme i seng eller klare sig i weekenden, var den eneste løsning at bo på et alderdomshjem. Men efter et par år blev der indført aften- og weekendvagter, og antallet af medarbejdere steg til over hundrede. Jeg var ansat “med bil” og kørte meget som hjælp i St. Restrup, Sønderholm, Frejlev og i Nørholm.

Det var en skøn tid, hvor jeg tilbragte mindst to timer ved hvert besøg. Dengang var det jo nærmest en selvfølge, at når man blev pensioneret, fik man automatisk tilbudt hjemmehjælp, og hjemmehjælperen hjalp til med alt – lige fra strygetøj, indkøb og madlavning. Men vi tilbød også at køre dem til frisør, læge eller til sygehuset, hvis der var behov. Vores biler måtte gerne bruges til sådanne opgaver.  Vi var også så længe i hjemmene, at vi sagtens kunne køre den ældre på familiebesøg. Det var lidt flot, og den tid fik også langsomt en afslutning. Jeg arbejdede frem til januar 2000, hvor jeg overgik til efterløn.

Som afslutning nogle billeder fra vores bryllup. Dengang brugte man ikke bordkort, man satte sig, hvor der var plads. Bent Holm var fotografen.      

Krista Lind-Nielsen, Støvring.