Jens H. Christensen Murer og Entreprenørforretning

Min mand Jens H. Christensen slog sig ned som murer i Sønderholm i 1948. Han stammede oprindelig fra Hornum ved Hobro, og med sig herop havde han en lærling og en murerarbejdsmand. Han fik ved en ren tilfældighed en lejlighed hos Ansgar Pedersen på Tylervej 9 i Sønderholm, og straks derefter strømmede der arbejde ind. Det var en tid, hvor der skulle bygges meget, og inden så længe blev der da også brug for flere medarbejdere. Det var hovedsageligt arbejdet med at bygge landbrugsbygninger og beboelseshuse, det drejede sig om, men nogle af de små frysehuse her i området, byggede han også i den periode.

Jeg, Ruth Christensen er født Andersen og kommer oprindelig fra Klejtrup ved Hobro.

Jens og jeg kendte hinanden fra egnen dernede, og efter vi blev gift i 1949 flyttede jeg også til Sønderholm. Vi boede først et år mere hos Marie og Ansgar Pedersen, men købte derefter et hus af Richard Jeppesen (der hvor Mie og Hans Pedersen bor) på Tjelevej 16. Herfra flyttede vi senere hen til Tylervej 3, og ingen kunne dengang vide at stedet her kom til at danne rammen om vores murer- og entreprenørvirksomhed i mere end 50 år.

Men for at vende tilbage til starten, så blev det hurtigt nogle travle år, hvor der var nok at lave – endda også nord for fjorden. Her byggede vi nemlig flere staldbygninger, en skole og vi havde en del arbejde i Skagen ved fiskeindustrien.

Nu var der rigtig blevet rift om “vores billige kostalde”, så i 50-erne købte vi en betonfabrik i Klæstrup ved Brønderslev. På den måde kunne vi altid få de betonvarer – såsom fundamentblokker, rør, fliser og meget andet, vi havde behov for, og vi skulle ikke længere vente på at få leveret varer fra firmaer, der ikke formåede at følge med. Desuden var afstanden til kunderne nordpå, ikke så lang. Vi beholdt medarbejderstaben fra den forrige ejer, samt bestyreren, og det var en dygtig flok. De forhenværende kunder, f.eks. forskellige tømmerhandler, blev der også, og med dem havde vi et godt samarbejde.

 I 1968 oprettede vil en lille afdeling i Støvring “Stenkunst”, hvor vi lavede små ting, såsom farvede fliser, fuglebade og mange andre ting, men den havde vi ikke i så mange år.

Da vi kom til at mangle lagerplads herhjemme, købte vi nabogrunden af Martin Andersen (han boede på Tylervej 4). Her havde han en frugtplantage, hvor vi fik bygget lagerbygninger og senere hen også kontorer. I 60-erne og 70-erne var der stadigvæk meget travlt med udstykninger, flere skoler i bl.a. Bislev, Sønderholm, Frejlev og en del andre steder, samt fabriksbygninger. Stadigvæk byggede vi villaer og i de efterfølgende år var også masser af landbrugsbygninger og gylletanke i både nær og fjern, der skulle bygges.

I flere år var jeg ene om regnskaberne, men nu fik vi flere kontorfolk, så vi måtte flere gange udvide kontorerne med bl.a. en tegnestue. På et tidspunkt købte vi Klitgården af Åge Bjerre i Klitgård, så nu havde vi plads til maskinparken, og vi indrettede mekanikerværksted og smedje, så vi selv kunne reparere maskiner og biler. I 1981 brændte de to længer på gården – den gamle kostald og laden, men så fik vi bygget to nye haller, hvor vi så også lavede spalter til landbruget. “Lene Bjerre Design” fra Klitgård lejede den anden hal til lager.

Der blev bygget utrolig meget dengang, og hver aften måtte Jens regne tilbud ud og tegne skitser til langt ud på natten. Jeg stod for madlavningen til den efterhånden store familie og endda også til nogle af folkene, og arbejdet med at smøre madpakker tror jeg heller aldrig, jeg glemmer.

Imens byggede vi videre på plejehjem i både Støvring og Skørping samt fjernvarmen i Sønderholm, og vi stod også for byggeriet af Skalcentret ved Nibe. Det blev også til en del ungdomsboliger og udlejningsboliger for bl.a. Enggården i Nibe, men også i andre byer. Et år husker jeg, at vi var oppe på 100 medarbejdere, men det var også i en tid, hvor der var meget travlt. Manglen på arbejdskraft gjorde det så heller ikke lettere, og det gav altid Jens store udfordringer.

I St. Restrup havde vi også en del arbejde. Det var i bl.a. i Forstander Haugaards tid på Husmandsskolen, at vi lavede den nye gymnastiksal og swimmingpoolen, mens vi fortsatte med at bygge en masse landbrugsbygninger og villaer næsten overalt.

 I flere år kørte vi i vinterperioderne sneplov for kommunen med gummiged, gravemaskiner m.v. Når der var udsigt til meget sne, blev plovene sat på maskinerne dagen før, så de var parate. Der blev ofte ringet ved 2-3-tiden om natten, at vi skulle ud kl. 4 om morgenen – det var dengang alle villaveje blev ryddet. Sommetider måtte vi også assistere på de store veje.

Igennem alle årene blev der uddannet i alt 33 murerlærlinge og vi har også haft en del kontorelever i firmaet. Vores tre børn har som voksne også alle taget del i arbejdet herhjemme, nemlig Palle som ingeniør, Søren som mekaniker og Lone på kontoret, men Jens og jeg har naturligvis altid haft stor glæde af alle de medarbejde, vi har haft ansat.

Der var selvfølgelig meget mere, jeg kunne skrive om, men alt skal jo have en ende.

I november 1995 stoppede vi med at drive forretning. Forinden havde vi indrettet den tidligere kontorbygning til et etplans hus, hvor vi to gamle kunne bo. I vores oprindelige hus flyttede nu et par unge mennesker ind – Lene og Tomi, og Klitgården i Klitgård blev solgt til Henning Lund. På det tidspunkt var Betonfabrikken blevet solgt for flere år siden, og nu skulle vi til at tage den lidt mere med ro.

Desværre døde Jens i 2009, men når jeg tænker tilbage på den tid, hvor vi havde murer – og entreprenørvirksomheden, så har det været nogle rigtig gode, men også travle år, og det glæder mig meget, at der nu er andre friske virksomheder, der har taget over.

Ruth Christensen, Sønderholm
Jens H.´s Murer og entreprenør-forretning.