Gunnar Duus afleverer sofa

Gunnar Duus har skrevet denne transskription fra en båndoptagelse. Nogle gange betegner han sig selv som jeg og andre ved navn. 

Gunnar Duus afleverer en brugt sofa ude i kommunehuset til Robert og Viola Hollænder – min båndoptager står ude i bilen, mens Robert og jeg, bærer sofaen ind, den vendes rundt ude i køkkenet, for bedre at kunne komme ind i stuen, de vil gerne have nogle ting fra mennesker, der har haft betydning i vort samfund. 

Viola spørger: hvad den koster  

jeg svarer: den koster ingenting  

Viola spørger: Er det med ben ved?  

Gunnar svarer: ja det kan du tro, den er fin. 

Robert siger: Ork sateme  

Viola: Ork  

Robert igen Ork sateme 

Viola: Lad mæ lie si den 

Gunnar: Det er noget med godaw i 

Robert: Her er faneme nøj 

Gunnar: Det er ikke sån nåed moderne sprælleværk 

Robert: Jo, det er faneme nøj, den er faneme en go, Viola, den er velnok fin. 

Viola: jammen kan vi ha den inde, Robert? 

Robert: Det er vi sku nøj te å ha  

Gunnar: Vi skal ha dørene målt op  

Viola: Hunden skal bestemt ikke ligge oppe i den, det svin, – hvor har du fået såen en fin sofa, hva Gunnar? 

Gunnar: Den har jeg fået ovre ved en mand i Nørresundby, det er en der synger i radioen, Viola 

Viola: nå, er det det 

Viola: du er jo blevet 50 år, det kom sygeplejersken og sagde, hende fru Gårdahl fra Sønderholm og frøken Nørgård fra Frejlev.  

Viola fortæller om sit dårlige ben, som sygeplejersken kommer for at gøre i stand. Viola ville lave en tår aftenkaffe til Robert og så slog hun til hanken med armen og så faldt kanden ned på gulvet og lavede en helt våd plet og på benet var der gået hul, men nu er det næsten lægt  

Viola: Do ka trow det hår gjov unt. 

De er ved at flytte den gamle sofa ud, der måget ad helvede til derinde. Viola giver jeg et stykke chokolade, så kommer hun til at segle og Robert får en pakke cigaretter, godt med noget røg. 

Viola: Gunnar du er jo blevet 50 år du fyldt jo år, den 19. april, … 

Robert siger, de er jo flyt op til Struer, Bertel Bertelsen, Hyldtoft, Reesen pr Struer. 

Fløjtelyden, som lyder på båndoptagelsen, er fordi Robert mangler en tand og i stedet for lyden af et S, kommer der en fløjtelyd. 

Nu snakker de oveni hinanden, så jeg er ikke istand til at skrive den enkeltes udtalelse ned. 

Lidt efter kommer der en hund ind ad døren.  

Viola skriger op, hunden skal bestemt ikke op i sofaen, det er en engelsk setter, de har fået af kunstmaler Thorvald Jørgensen, Tostrup.  

Viola: Hunden pesser og skrider i dynerne, så det bliver ene klumper og så lugter det, det vil a et ha. 

På et tidpunkt siger Viola om svogeren Bertel: Han har været ude og løbe, Ruth ville skære halsen over på ham. 

Viola fortæller om da hun var hos Gårdejer Karl Andersen (Kjelds forældre) i Frejlev hvor hun kunne læsse og sprede 10 læs måg, Bertel var på dagleje og kunne ikke engang holde læs. 

Pludselig kommer hunden ind af døren og Viola skriger så højt, at båndoptagelsen stopper. 

Gunnar Duus, April 1974