Gåtur i Drastrup d. 21. september 2025

I et dejligt efterårsvejr mødte 25 forventningsfulde gæster op hos Henning Klitgård i Drastrup. Han bød velkommen og fortalte lidt om gården Oddershøjgård, som han havde ejet i 36 år. Disse år var fløjet afsted, sagde han, og det samme gjorde resten af eftermiddagen, hvor den ene historie afløste den anden.
Arne Christensen, som er født på Drastrup Mejeri, havde taget sin flotte røde Drastrup Mejeri bil med, og den og selve det tidligere mejeri blev studeret nærmere. Hos flere tidligere Drastrup-folk dukkede minderne op mens vi gik langs Nibevejen, hvor også kommende den motorvej blev nævnt.
Op af Drastrup Skovvej var det Bent Christensen, der fortalte om byen på den her side af vejen.
Han er også født i byen, og han kunne fortælle meget om den del af Drastrup, som tidligere bar præg af nybyggede boliger og af den skov, der lå lige op ad villavejen.
Det var nu omsider tid til et tiltrængt pit-stop, og bestyrelsen stod klar med en forfriskning i form af øl og sodavand, og mange af deltagerne blev noget imponerede over det flotte anlæg ”Pletten.”
Dagens mange indtryk kunne nu afsluttes på bedste vis, og bestyrelsen blev endnu engang
bekræftet i, at det er dejligt at gå en tur sammen med gamle venner, hvor der ses tilbage på gamle minder, og det skønt for alle at lære nye folk og spændende omgivelser at kende.

Andre historier