Det gamle bageri
Den 1. september 1926 ankom Søren Møller Nielsen, 21 år, til Sønderholm. Han havde med sig sin gravide kone, Stence, samt Elly, en lille pige på to år. Han ville skabe et hjem og en tilværelse for sin lille familie. Han havde købt en købmandsforretning, blandet landhandel, af en mand, der kaldtes Slik Sørensen.
Der var små kår i tyverne, men Søren Møller Nielsen havde en jernvilje og et gå-påmod uden lige. Da han var ni år, var han kommet ud som hjorddreng, og det klarede han fint. Da han var blevet konfirmeret, kom Søren i lære på Gedsted Madrasfabrik, og senere blev han udlært som sadelmager hos sin far, sadelmager Jens Nielsen i Vegger. Købmandsforretningen gik ikke alt for godt, så der blev brug for kendskabet til læderarbejde. Der blev fremstillet træsko, som kunne sælges til bønderne. Den 26. september 1926 blev sønnen Eigild født, og den 3. december 1927 kom datteren Inga (Søster).
Så begyndte bageriet. Det blev indrettet i den gamle staldbygning, hvor der blev bygget en gammeldags stenovn. Det første, der kom ud af ovnen, var bagværk til juletræsfesten i forsamlingshuset 2. juledag 1928.
Søren Møller Nielsens bror, Otto, som var udlært bager, stod for bageriet, og Søren hjalp til og lærte derigennem efterhånden faget. I købmandsforretningen blev der ansat en ung kommis, Ejvind Kjær. Bageriet gik godt, og der blev kørt brødtur i omegnen. Købmandsforretningen blev senere solgt til Ejvind, som flyttede den over på den anden side af vejen, hvor den stadig ligger. I 1937 blev efternøleren Tove født.
Bageriet blev noget af et familieforetagende. Elly var ekspeditrice i bagerforretningen i mange år; Søster hjalp til i bageriet, Eigild efterhånden også. Møller var en driftig mand og fik mange tillidshverv, bl. a. som kasserer i Sønderholm-Frejlev Sygekasse. Han blev senere valgt ind i sognerådet, hvor han blev kasserer, og senere ansat i Sønderholm-Frejlev kommune som kæmner, et job han havde indtil kommunesammenlægningen i 1970. Sønnen Eigild havde været i bagerlære i Aalborg og flyttede i 1954 hjem og overtog bageriet, men Møller havde stadig overskud til at give en hjælpende hånd.
Der blev bygget en etage ovenpå, og der flyttede Stence og Møller ind. Byen voksede. Eigild og Norma havde nu to børn, Birgit på 16 måneder og Flemming på 7 år, som netop var begyndt at gå i skolen tæt ved. Eigild mente at tiden nu var inde til en fornyelse i bageriet. I 1966 blev bageriet udvidet, og der blev installeret en elektrisk ovn. Så begyndte nogle slidsomme år med stadig nye produkter, men det var en dejlig tid. Vi var en familie der hjalp hinanden, var der for hinanden. Flemming hjalp i bageriet i ferierne fra skole og seminarium, Birgit var i forretningen o.s.v. Farfar, som Møller nu var blevet, blev træt, men vi boede i samme hus, og vidste at hvis der var brug for hjælp, var der altid nogen. Flemming blev gift, fik to børn og boede i Aalborg, men han kom troligt hver weekend og hjalp sin far om natten. Møller døde i 1982 og Stence i 1990.
Se, det var en rigtig familie, som H. C. Andersen sagde, på godt og ondt. Efter 50 år i det gamle bageri blev Norma og Eigild pensionister. Børnene var flyttet hjemmefra. Vi var trætte, tog en svær beslutning og drejede nøglen om. Vi bor nu på Munchsvej 13 i Nibe og er glade for det. Men vi lever på minderne om det gamle bageri.
Fortalt til Bjergposten nr. 29 i 1994 af Norma Møller Nielsen
